
Ustadh Dr. Muhammad Nadeem Asim
Associate Medical Director, PhD medicin, certificeret dansk patentagent
Nadeem har i de seneste ca. 20 år undervist unge, bl.a. darse nazami studerende (gennemgående de klassiske islamiske studier) i forskellige moskeer. Han har gennemgået de klassiske islamiske discipliner under vejledning af lærde fra Minhaj University Lahore.
Han er i gang men en toårig specialisering indenfor fiqh/islamisk retslære (At-Takhassus Fil Fiqh Wal Ifta/ (Specialisering i Fiqh og Fatwa) fra Minhaj University Lahore. Desuden har Dr. Muhammad Nadeem oversat værket Irfan ul Quran fra urdu til dansk (Den strålende Koran) og er involveret i flere oversættelsesarbejder af islamisk litteratur.
Nadeem er også privilegeret ved personligt at have modtaget Ijaza al-ilmia aama (Generel videnskabelig autorisation) og Ijaza al-ilmia khasa (Specifik videnskabelig autorisation) fra Shaykh-ul-Islam Dr. Muhammad Tahir-ul-Qadri.
Via Ijaza al-ilmia aama forbindes modtageren med anerkendte lærde fra f.eks. Mekka, Medina, Baghdad, Syrien, Pakistan/Indien, Libanon, Tarabulus, Damaskus f.eks. Mahmud ibn ‘Abdi’llah al-Alusi, al-Imam Yusuf ibn Isma‘il an-Nabhani, al-Imam Imdadu’llah al-Muhajir al-Makki, Imam al-Hind ash-Shah Ahmad Rida Khan, Muhaddith al-Haram ash-Shaykh ‘Alawi ibn ‘Abbas al-Maliki al-Makki, ash-Shaykh ‘Abd al-Hayy ibn ash-Shaykh ‘Abd al-Kabir al-Kittani, al-Imam ‘Abd al-Qadir ash-Shalabi at-Tarabulusi, al-Imam Ahmad ibn Isma‘il al-Barzanji, ash-Shaykh as-Sayyid Muhammad al-Fatih ibn Muhammad al-Makki al-Kittani.

Ustadh Muhammad Hamza Yousaf
MSc Global Health, Sundhedsstrategisk Konsulent – Region Sjælland
Hamza har igennem de sidste 10 år fordybet sig i klassiske islamiske studier i de akademiske rammer i Minhaj-ul-Quran International. Han har opnået en B.S. Honors i Arabisk lingvistik og Islamiske studier fra Minhaj University Lahore og studerer nu Ash-Shahadah Al-Aalamiyyah Fil Uloom Al-Arabiyyah Wal Islamiyyah.
I 2024 påbegyndte han den toårig uddannelse i At-Takhassus Fil Fiqh Wal Ifta’ mhp. at specialisere sig inden for Islamisk Jura og Retslære ved Minhaj University Lahore.
Han har modtaget forskellige Ijazaat (autorisationer) fra Shaykh-ul-Islam Dr. Muhammad Tahir-ul-Qadri, med formel tilladelse til at videreformidle inden for specifikke religiøse emner.
Parallelt med sine islamiske studier er han aktiv i oversættelsen af islamisk faglitteratur for Minhaj Publications. I øjeblikket bestrider han stillingen som næstformand for Minhaj Publications Denmark og har de seneste fire år fungeret som generalsekretær for Minhaj Publications Europe.

Ustadh Mohammed Zoraiz Khushdil
Cand.merc.aud. – Statsautoriseret Revisor, Partner hos Grant Thornton
Zoraiz har gennem de sidste 15 år fordybet sig i klassiske islamiske studier inden for de akademiske rammer af Minhaj-ul-Quran International. Han underviser i Minhaj-ul-Quran, hvor han hjælper elever med at opnå uddannelserne Ash-Shahadah As-Sanavia og Al-Aalamiyyah Fil Uloom Al-Arabiyyah Wal Islamiyyah. I 2024 påbegyndte han den toårige uddannelse i At-Takhassus Fil Fiqh Wal Ifta’ med henblik på at specialisere sig i islamisk jura og retslære ved Minhaj University Lahore.
I løbet af de sidste 15 år har Zoraiz fungeret som vejleder og coach for et utal af unge. Derudover afholder han jævnligt oplæg for unge muslimer rundt om i landet.
Parallelt med sit undervisningsarbejde har Zoraiz været aktiv i foreningsarbejde hos Minhaj-ul-Quran, hvor han i flere år har været formand for Minhaj Ungdom.

Ustadh Dr. Raza Murtaza
Cand. Odont, Selvstændig Klinikejer
Murtaza er uddannet Hafiz Quran og tandlæge, hvilket giver ham en unik kombination af faglighed og dedikation. Med mange års erfaring i undervisning af tajweed på dansk har han haft fornøjelsen af at arbejde med både børn og voksne og tilpasset sin tilgang til forskellige aldre og niveauer.
I sin undervisning anvender Murtaza en pædagogisk og interaktiv metode, der skaber et engagerende læringsmiljø. Han formidler stoffet på en letforståelig måde og sikrer, at alle elever føler sig inkluderet. Murtaza benytter en række forskellige undervisningsredskaber, herunder tavle, slides og praktiske øvelser, for at understøtte elevernes læring og hjælper dem med at udvikle deres færdigheder i tajweed.

Ustadh Amer Majid Khan
Cand.comm., BA i Psykologi – Forfatter, oversætter, underviser
Amér har beskæftiget sig med formidling og undervisning i mere end 15 år. Han står bag flere anmelderroste udgivelser, herunder den prisbelønnede “Sendebudet”, bestselleren “Den klare Koran”, samt en samling af hadither med titlen “Profetiske perler”.
Amér har studeret Religionshistorie og Arabisk ved Københavns Universitet og studeret klassiske Islamiske studier blandt forskellige anerkendte lærde.
Parallelt med sit forfatterskab underviser han i Islamiske studier og brænder for at inspirere og engagere både unge og voksne. Han har oversat flere centrale islamiske tekster til dansk og arbejder målrettet på at skabe forståelse og dialog gennem sit arbejde.